Du er her: Forsiden Turforslag Fra Tangkrogen til Ballehage Villa Varna Søg på sitet:

Tangkrogen-Ballehage. Villa Varna Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Villa Varna

Villa Varna er i dag en del af Hotel Helnan Marselis’ grund, der tidligere hørte til Marselisborg Gods. Godsejer og indenrigsminister H. P. Ingerslev frabad sig alle former for bebyggelse i godsets skove, med mindre det drejede sig om møller eller huse til skovfogederne.

Villa Varna, som den ser ud i dag. 2011.

Dette mønster fastholdt han længe, men af en grund, der fortaber sig i det uvisse, fik købmand og grosserer Otto Langballe H. P. Ingerslevs tilladelse til at opføre en villa tæt på stranden bag det gamle bindingsværkshus og skovfogedbolig, Frydenlund.

Specielle vilkår

Der blev knyttet ret specielle vilkår til byggeriet af den store herskabsvilla. Villaen blev i 1895 godt nok opført for grosserer Otto Langballes regning, men han skulle ikke betale leje af grunden. Til gengæld måtte Langballe acceptere, at villaen efter 30 års forløb skulle tilfalde ejeren af godset, H. P. Ingerslev. Villaen rummede en hestestald, hvilket var ganske naturligt dengang. Bygningerne er tegnet af

Århus Kommune overtager jorden 1896

I 1896 overtog Århus Kommune Marselisborg Gods og sammen med godset de betingelser, der knyttede sig til villaen.

Otto Langballe søgte derfor både i 1906 og 1910 om tilladelse til at købe grunden og dermed opnå ejendomsretten, men det lykkedes ham ikke at overtale kommunen, som holdt fast i den gamle aftale.

Villa Varna 1900. Hestestalden ses ude til venstre.

Kalkværksejer

Otto Langballe var i handelslære hos bl.a. storkøbmand Hans Broge. I 1870 indtrådte han i faderens C. Langballes tegl- og kalkværksvirksomhed, som lå på hjørnet af Nørre Allé og Teglværksgade. Han overtog senere ledelsen. Langballe var meget aktiv i kredsen af større erhvervsdrivende, som startede mange af byens nye aktieselskaber.

Byrådsmedlem

Han var bl.a. bestyrelsesformand i Ceres/Østjydske Bryggerier og byrådsmedlem i en årrække. Han var en af de førende skikkelser bag havneudvidelsen mod nord. Otto Langballe døde i 1910, men hans enke blev boende i villaen indtil 1929.

Del af Helnan Marselis Hotel

Villa Varna havde yderligere to lejere, inden den i 1965 blev overtaget af murermester Anker Jacobsen.

Anker Jacobsen ville rive den gamle villa fra 1895 ned i forbindelse med sit hotelbyggeri, men det gav kommunen ikke lov til. Villa Varna kom i stedet til at indgå i det nye hotelkompleks. I dag rummer villaen nogle af hotellets kursusfaciliteter og er sammenbygget med den nordligste fløj.